Trommer kan være et af de sværeste elementer i et nummer at mixe. Hvis du ikke får styr på dem, vil du sandsynligvis ende med et mix, der lyder som en amatør. Kernen i dine trommer er dit kick, som ud over snaren uden tvivl er det vigtigste element at få rigtigt.
Uanset om du arbejder med pop, elektronik, rock eller hiphop, er det det dunkende kick, der sætter tempoet og driver sangen fremad.
Men hvis din stortromme ikke er korrekt EQ'et, kan den nemt blive begravet i mixet eller overdøve alle andre elementer. Derfor er vi nødt til at vide, hvordan vi bruger EQ til at forme lyden af vores kickdrums og sikre, at de sidder rigtigt i mixet.
I dette indlæg gennemgår vi det grundlæggende i EQ af lilletromme, herunder hvilke frekvenser man skal fokusere på, og nogle velafprøvede teknikker til at få lilletrommen til at lyde helt rigtigt.
Frekvensområdet for en stortromme
Før vi går for meget i dybden, synes jeg, det er vigtigt at bemærke, at ja, ikke alle stortrommer kræver den samme grundlæggende behandling, da ikke alle stortrommer er ens. Et lo-fi-kick samplet fra en 808 vil lyde meget anderledes end et monster 28" Ludwig-kick optaget i en live-setting.
Så med det i tankerne vil alt, hvad jeg skriver, være generelt, og du bliver nødt til at afgøre, om det er relevant for den specifikke stortromme, du arbejder med!
De fleste kickdrums har et ret bredt frekvensområde, og det er det, der gør dem så alsidige.
Du får et dybt dunk i subområdet, som er det, du føler i brystet, helt op til top-end-klikket, som er ultra-tilstedeværende på rock- og metalplader, da det hjælper dem med at skære gennem vægge af guitarer.
Men med store kræfter følger et stort ansvar! For meget i et enkelt frekvensområde kan ødelægge balancen og få dit mix til at lyde kaotisk. Så lad os dele det op i de forskellige dele af frekvensspektret og se, hvor vi skal fokusere.
Low-End (20Hz til 80Hz)
Subbasfrekvenserne ligger omkring 20Hz til 80Hz, og det er dem, der giver stortrommen et dybt, jordrystende bump. Det er det frekvensområde, der giver dig det fysiske "oomph", du mærker i brystet, når et kick rammer.
Så du tænker måske: "Fedt, jeg forstærker bare subwooferen med 10 dB, så jeg kan få mine kicks til at rasle i bagagerummet!"
Ikke så hurtigt, makker!
Om man skal booste her eller ej, er helt mix- og kick-afhængigt. Et folk-mix kræver måske ikke en masse low-end i kicket, og afhængigt af det kick, du arbejder med, har du måske ikke engang nogen brugbar information dernede. Hvis du booster, kan det ødelægge din headroom.
Til live-kicks plejer jeg at bruge et high-pass-filter omkring 30 Hz eller deromkring, lige nok til at rense ud i unødvendig subbas, som ikke bidrager meget til kickets punch, og booste lidt på grundtonen (som normalt ligger fra omkring 50 til 80 Hz).
Lavt mellemtoneområde (80 Hz til 200 Hz)
Dernæst har vi de lave mellemtoner. Det er her, kroppen i dit spark bor. Hvis du vil have dit kick til at føles fyldigt og nærværende, er det her, du skal fokusere. Du skal dog ikke overdrive, især ikke hvis din bas bor her.
Hvis du har for meget i dette område, især omkring 100Hz til 150Hz, kan det få dit kick til at lyde mudret og udefineret.
Subtraktiv EQ vil normalt være din bedste ven her. Jeg kan godt lide at skære et par dB omkring dette område for at rydde op i lyden uden at miste den vigtige fylde. Bare pas på ikke at fjerne for meget, for så kan dit kick ende med at føles svagt.
Det afhænger selvfølgelig også af dit mix. Nogle kicks har grundtoner omkring 100-110 Hz (tænk på de gamle Motown-plader), så du bliver nødt til at overveje det kick, du arbejder med, før du rører ved noget!
Mellemtone (200 Hz til 500 Hz)
Mellemtonen er det bedste sted for din stortrommes krop og karakter. Mellem 200 Hz og 500 Hz får du masser af varme og definition. Desværre er det det samme område, som normalt kommer i vejen for andre mellemtoneinstrumenter som guitarer og keyboards.
Hvis mit kick lyder bokset eller hult i indholdet af mit mix, vil jeg normalt skære et par dB her. Det gælder især i et rockmix, hvor jeg har masser af guitarer.
Når vi taler om rock, er der dog undtagelser. Lad os ikke glemme den legendariske John Bonham fra Led Zeppelin, hvis stortrommelyd er et godt eksempel på, hvordan mellemtonen kan være nyttig.
Man kan høre masser af 200Hz til 300Hz i hans kick, og det er det, der giver det så tydelig en krop.
Højt mellemtoneområde (500Hz til 3kHz)
Det er her, det begynder at blive interessant. Det er her, kickdrummens attack og klik lever.
Jeg plejer at fokusere min indsats mellem 1-2 kHz og dæmpe 500 Hz-1 kHz-området, hvis mit kick føles firkantet eller hult.
Hvis mit kick nogensinde føles blødt eller dæmpet, booster jeg omkring 1,5 kHz for at få lyden af beateren frem. Til metalmusik kan du prøve at booste omkring 2-3 kHz for at få den klikkende lyd.
High-End (over 5 kHz)
Endelig når vi kickdrummens high-end, over 5 kHz. Jeg kan godt lide at lade tingene være åbne mellem 5kHz og 10kHz for at få en naturligt klingende stortromme, men du kan altid dæmpe lidt i dette område, hvis den kommer i vejen for andre instrumenter.
Når vi kommer over 10 kHz, begynder vi at komme ind på et område, der ikke bidrager meget til kickets slagkraft. Du kan få lidt luft her, men hvis det begynder at forstyrre din top-end, kan du placere et lavpasfilter her, så du ikke kæmper med bækkener, vokaler eller andre elementer, der ønsker at leve heroppe.
Min 2-trins EQ-tilgang til kickdrum
Det vigtigste ved ethvert mix er at mixe med en plan og med en intention. Derfor kan jeg typisk godt lide at afkrydse felterne med en trinvis tilgang, så jeg kan se, at jeg gør fremskridt, mens jeg går.
Denne tankegang svarer normalt til en 2-trins kick drum EQ-tilgang, som går nogenlunde sådan her:
Forstå kick-trommens rolle
Det første, jeg altid spørger mig selv om, når jeg skal EQ'e en kickdrum, er: Hvilken rolle spiller dette kick i mixet? Med andre ord skal jeg finde ud af, om det er meningen, at kicken skal være en slagkraftig, drivende kraft eller et mere subtilt element, der bare holder sammen på groovet.
Det er en enorm forskel og vil afgøre, hvordan jeg griber EQing an. Lad mig give dig to ekstreme eksempler.
Lad os sige, at jeg mixer et EDM-nummer.
I dette scenarie skal stortrommen være sporets midtpunkt. Den skal slå hårdt, og den skal have en massiv tilstedeværelse i den lave ende.
På den anden side, hvis jeg mikser et nedtonet akustisk nummer, fungerer stortrommen måske kun som et subtilt rytmeelement, der giver lige præcis nok dunk til at give nummeret noget groove.
Herfra skal jeg finde ud af, hvordan kicket fungerer sammen med andre low-end instrumenter, som f.eks. bassen. Det er vigtigt, for i de fleste mix er bassen og kicket de to vigtigste kilder til low-end-energi. Hvis bassen og kicket ikke arbejder sammen, ender du med en mudret, udefineret low-end.
Det er her, fordelingen af områder kommer ind i billedet.
Hvis du tænker på low-end som et lille stykke fast ejendom, kæmper både kick og bas om pladsen. Jeg bruger ofte en frekvensanalysator til at få en visuel fornemmelse af, hvordan kick og bas deler pladsen.
Lad os sige, at jeg har en tung baslinje, og jeg bemærker, at både sparket og bassen overlapper omkring 60Hz til 80Hz. I det tilfælde bliver jeg nødt til at skabe plads til hvert element. Måske vil jeg bruge et lavpasfilter på bassen for at trække noget af subbassen tilbage eller give kicket et lille boost omkring 50Hz for at få det til at skille sig mere ud.
Når jeg har en klar idé om, hvor meget plads hvert element har brug for, kan jeg EQ'e dem på en måde, så de supplerer hinanden. Hvis bassen for eksempel optager for meget plads i subbasområdet (under 60 Hz), kan jeg skære lidt af der for at lade kicken skinne igennem. Eller hvis sparket har brug for mere punch i de lave mellemtoner, kan jeg booste det frekvensområde en smule, mens jeg lader bassen være uberørt i den lave mellemtonezone.
Målet er at sikre, at de to low-end-elementer ikke kæmper om pladsen, men i stedet forstærker hinanden og skaber en afbalanceret og fyldig lyd.
Formning af din kickdrum-lyd
Når du har fundet ud af, hvor din stortromme skal sidde i mixet, og hvordan den fungerer sammen med resten af dit nummer, kan du begynde at forme den. Her afhænger din tilgang helt af de andre numre i dit mix og af genren.
Her er nogle generelle retningslinjer, du kan følge, afhængigt af den musikstil, du arbejder med:
EDM
I EDM vil vi normalt have rene, slagkraftige kicks, der kan skære igennem tunge synths og baslinjer. Det er også vigtigt at sørge for, at den lave ende er stram. Det betyder, at man skal rydde op i unødvendig subbas (under 40Hz) og sørge for, at kicket har et klart, defineret punch i de lave toner, omkring 60Hz til 100Hz.
Jeg anbefaler, at du bruger et højpasfilter på dine baselementer omkring 30 Hz eller deromkring for at forhindre, at de konkurrerer med kickets subbas, og måske booster området fra 3 kHz til 5 kHz for at få mere "klik".
Rock og indie-musik
Til rock- og indie-numre fungerer stortrommen som regel som en del af et live-lydende trommesæt. I disse genrer kan jeg godt lide at give sparket lidt ekstra krop, især i det lave mellemtoneområde (omkring 80Hz til 200Hz). Det får kick'et til at lyde mere fyldigt og giver det en "bulet" fornemmelse, som passer godt sammen med bas og guitarer.
For at bevare klarheden skærer jeg ofte lidt i området 300Hz til 500Hz for at undgå, at kicket lyder som en kasse, og for at lade de andre instrumenter ånde. Målet her er et naturligt lydende, slagkraftigt kick, som ikke overdøver resten af bandet.
Hiphop og trap
I hiphop og trap er kicket ofte mere dybt og buldrende, især når man bruger 808-lignende kicks. Jeg kan godt lide at fokusere meget på den lave ende, især omkring 40Hz til 60Hz. Små løft i disse grundlæggende frekvenser kan gøre underværker, hvis du har brug for lidt ekstra vægt. Du vil normalt også gerne have et lille klik eller attack omkring 1kHz til 3kHz, så kicket kan høres på mindre højttalere.
Yderligere tips
Nogle gange er traditionel EQ alene ikke nok! Heldigvis har vi andre værktøjer til rådighed for at få en god kickdrum-lyd.
Tilføj Low-End med Harmonic Generation
Når du arbejder med den lave ende af din stortromme, skal du huske på, at hvis din stortromme ikke har meget information i subbasområdet (omkring 20Hz til 40Hz), vil det ikke hjælpe meget bare at booste den dernede.
Hvis der ikke er noget egentligt indhold i de superlave frekvenser, vil en forstærkning af dem bare forstærke støjen og ødelægge din headroom.
Det er her, subharmoniske generatorer er nyttige.
En subharmonisk generator kan kunstigt skabe lavfrekvent indhold, som ikke oprindeligt var i dit kick, for at udfylde hullerne i subbasområdet.
Jeg har været ret glad for Waves Submarine på det seneste.
For at indstille det starter jeg typisk med at vælge det frekvensområde, jeg vil booste (normalt et sted mellem 40 Hz og 60 Hz), afhængigt af hvor dybt jeg vil have, at sparket skal føles. Derefter justerer jeg niveauet for subharmonikerne, så de smelter sammen med det oprindelige kick.
Tilføj top-end harmonier med mætning
Mætning er et af mine yndlingsværktøjer til at hjælpe min stortromme med at slå igennem i mixet, da den introducerer overtoner, der kan hjælpe den med at skille sig ud, selv på mindre højttalere.
Ikke for at være en Waves-fanboy, men Waves RBass er fantastisk til dette! Det, der gør RBass så speciel, er, at den tilføjer nye overtoner omkring centerfrekvensen i dit kick, normalt i de lave eller høje mellemtoner. Så i stedet for bare at booste de mellemtoner og øvre mellemtoner, der allerede er i kicket, introducerer du nye frekvenser.
FabFilter Saturn er også et solidt værktøj her. Som multibåndsmaturator kan du bruge den til at målrette specifikke dele af frekvensspektret uden at påvirke hele kicket.
Hvis jeg f.eks. vil tilføje lidt ekstra definition til de høje mellemtoner omkring 1 kHz til 3 kHz, kan jeg indstille mætningen specifikt til det område. På den måde behøver jeg ikke at bekymre mig om at overmætte subbasen eller de lave mellemtoner.
Afsluttende tanker
Når alt kommer til alt, starter god kick drum EQ altid med at have den rigtige kick drum-lyd til dit mix. Ingen kick drum EQ vil på magisk vis forvandle en dårligt indspillet eller forkert matchet kick drum til noget, der passer perfekt ind i dit track.
Hvis du bruger et sample, der bare ikke passer til dit mix, er det som regel bedre at finde et nyt sample, der passer fra starten, i stedet for at forsøge at tvinge det til at fungere med EQ. Man kan kun presse et kick så langt, før man rammer en mur. Nogle gange er lyden der bare ikke til at begynde med.
Når du har fået dit rå kick til at lyde solidt, kan du begynde at justere EQ'en med det snydeark til kick drum EQ, som jeg har delt ovenfor, så det passer godt til resten af dit mix. Vend altid tilbage til guiden for at hjælpe dig med at holde dig på sporet, mens du finjusterer!