Uanset om du er en spirende musiker eller en erfaren mixtekniker, er det en vigtig del af processen at indarbejde referencespor i dit workflow. Men det kan være en udfordring at finde gratis referencespor, der indkapsler din sangs forventede stil, især hvis du har tendens til at skifte mellem genrer.
Heldigvis har vi sammensat en omfattende guide med flere gode referencespor, som du kan bruge til at løfte dine mix til det næste niveau under hele mix- og masteringprocessen. Vi har sorteret disse referencespor efter genre og givet et par tips, der kan hjælpe dig med at bruge disse ikoniske spor nedenfor.
Hvorfor skal jeg bruge referencespor?
Har du nogensinde oplevet det fænomen, at du mikser eller masterer dine egne sange for så at komme tilbage flere dage senere og være forbløffet over resultatet? Du er ikke alene - øretræthed findes. Sandheden er, at vi kun kan skabe i et vakuum i så lang tid, før vi mister perspektivet på det samme spor.
Referencespor giver os et hurtigt og nemt indblik i vores ønskede lydmæssige egenskaber og elementer, så vi har et mål at sigte efter. Denne metode er supertilgængelig for enhver tekniker på tværs af mastering- og mixingstadiet, og den gør en stor forskel. Mange af de største teknikere i vores generation bruger denne metode, så der er ingen grund til, at du ikke også skulle gøre det.
Sådan vælger du et referencespor
Vi deler nogle af de bedste referencesange efter genre nedenfor, men her er et par yderligere overvejelser, du kan gøre dig, mens du leder efter din ideelle referencesang:
- Overvej din stil. Hvad er den generelle genre for din sang? Skal sangens lyd være bred i visse sektioner og mere smal i andre? Find ud af, hvad du ønsker at opnå i hele frekvensspektret i forhold til din komposition som helhed.
- Vælg flere referencespor til forskellige elementer og alle instrumenter. Husk, at du ikke kun behøver at bruge ét referencespor. For eksempel kan du måske lide den nærværende vokal i en popsang og beundre den dunkende, store bas i et EDM-nummer. At have begge disse referencer for både dig selv og din mixtekniker vil hjælpe dig med at komme tættere på det ønskede resultat.
- Sammenlign og juster efter behov. Glem ikke, at du ikke behøver at gøre det rigtigt i første forsøg. Mange store pladeselskaber indgår kontrakter med flere teknikere og vælger den, der giver det bedste resultat i forhold til kunstnerens mål.
- Du kan lave flere versioner af dit eget mix og så sammenligne dem. Måske vælger du en med lyse, slagkraftige trommer og tager en anden, hvor baslinjen er stjernen i showet. Mixprocessen er lige så kreativ som skrive- og indspilningsfasen, så giv dig selv plads til at skifte gear, som du finder det passende.

Bedste referencetracks sorteret efter genre
Leder du efter et referencespor til at skabe professionelt klingende musik? Her er nogle af de bedste referencespor til mixning, opdelt efter genre:
Pop
Vigtige kendetegn: Lyse, rene vokaler sidder i midten af mixet, ofte med et ekspansivt omkvæd.
Referencenummer: Teenage Dream af Katy Perry er et fremragende referencemix til en ren popsang. Med lyse vokaler, centrerede melodier og trommer, der træder i baggrunden, har denne sang alle elementerne i et stærkt pophit med et mere ekspansivt stereobillede under omkvædet:
Hip-hop
Vigtige karakteristika: Fokus på den lave ende af frekvensspektret, stramme, stærkt komprimerede trommer, ret sparsomt, men rent mix.
Referencetrack: Power af Kanye West indeholder masser af hiphop-elementer med sample-manipulationer, direkte trommer og stram, kraftfuld bas:
Sten
Vigtige kendetegn: Rockmusik sætter melodien først via hovedinstrumentet, som ofte veksler mellem guitar og vokal. Slagkraftige, centrerede trommer med varierende niveauer af kompression.
Referencetrack: Hotel California af The Eagles er et klart eksempel på et rent rockmix, hvor hovedvokalen og guitarstemmerne er stjernerne i showet:
EDM (elektronisk dansemusik)
Vigtige kendetegn: EDM-musik er kendt for en dunkende baslinje og stortromme, et bredt stereobillede og stramme, slagkraftige trommer.
Referencetrack: Et godt eksempel på EDM-musikkens ekspansive bredde og lyddesign kan findes i Animals af Martin Garrix:
R&B (rytme og blues)
Vigtige karakteristika: Som navnet på genren antyder, har R&B en ærbødighed for rytmiske baslinjer, klar vokal, live-instrumentering og glatsejlende mix.
Referencetrack: Man kan ikke få et bedre eksempel på et stramt R&B-mix end den fantastiske Whitney Houstons I Will Always Love You:
Land
Vigtige kendetegn: Klassisk country lægger vægt på ren vokal, nogle gange understøttet af brede harmonier, live-instrumentering, afdæmpede trommer og fokus på guitar.
Referencespor: Du kan høre denne klassiske countrymix-tilgang i Willie Nelsons Whiskey River med ren, umiddelbar vokal og fokuserede guitardele:
Rap
Vigtige karakteristika: Rapmusik har en stram low-end, komprimerede, slagkraftige trommer og en centreret vokal, der bakkes op af panorerede ad libs og fraseringer.
Referencetrack: Kendrick Lamars Alright har fokus på den stærke, centrerede vokal, hi hat med fremhævet high end på hi hats og 808'ere, der rammer lige i plet:
Latin
Vigtige karakteristika: Det kan være svært at reducere traditionel latinmusik til et enkelt sæt karakteristika, men klassisk latin sætter melodi og live-instrumentering i højsædet med rene, sprøde mix.
Reference-spor: Hør guitaren synge i mixet til Volar af Paco de Lucía, med backingvokal og stablede harmonier, der udvider stereofeltet:
Reggaeton
Vigtige kendetegn: Reggaeton er kendt for superfremadrettede, dunkende trommer, centreret hovedvokal og en stram, fremherskende baslinje.
Referencespor: En af de klassiske Reggaeton-sange, der fungerer som et fremragende referencespor, er Gasolina af Daddy Yankee:
Indie/Alternativ rock
Vigtige kendetegn: Indie/alternativ rock-lyden er svær at definere, men du kan regne med, at centrerede trommer, bearbejdet vokal og guitarer er stjernen i mixet.
Referencespor: Du kan høre denne dynamik i spil og kontrasternes kraft i hitpladen Creep af Radiohead:
K-pop
Vigtige karakteristika: K-pop er kendt for en lys, sprød og slagkraftig lyd, der udnytter stereobilledet fuldt ud med masser af bredde, backingvokal og en stærk melodilinje.
Referencenummer: Blackpink's klassiske DDU-DU DDU-DU er indbegrebet af dette moderne mix med sin dynamiske fornemmelse:
Jazz
Vigtige kendetegn: Jazzmusik er kendt for sit fokus på improvisation, hvilket fører til meget dynamiske mix, hvor forskellige elementer er i centrum afhængigt af det aktuelle fokus.
Reference-spor: Miles Davis giver masser af eksempler på et stadigt skiftende jazzmix på sit album Kind of Blue:
Blues
Vigtige karakteristika: Bluesmusik er rytmisk baseret og fyldt med tekstur, som ikke altid stemmer overens med en ren, sprød lyd.
Referencenummer: Legenden Jimi Hendrix' Red House er et godt eksempel på Blues twangy lyd, hvor guitaren er i centrum:
Metal
Vigtige kendetegn: Metalmusik er stærkt komprimeret, forvrænget og har kraftige guitarer i centrum af lyden, mens vokalen nogle gange ligger lidt længere tilbage i mixet.
Referencespor: Metallicas Master of Puppets er en god reference til et mere klassisk metalmix:
Sjæl
Vigtige karakteristika: Soulmusik fokuserer sit mix omkring klare, følelsesladede vokalfraseringer. Alle andre instrumenter er mixet til at understøtte den fremtrædende vokal.
Referencenummer: Følelserne kommer frem i det sjælfulde mix af klassikeren Ain't No Sunshine af Bill Withers:
Folk
Vigtige kendetegn: Folkemusik er fokuseret på historiefortælling, hvilket gør mixene ret enkle og rene. Vokalen er helt sikkert showets stjerne.
Referencespor: Bob Dylans klassiker The Times Are A-Changing er et godt eksempel på dette, hvor vokalen er i centrum med akkompagnerende guitar og lejlighedsvis yderligere instrumentering:
Evangelium
Vigtige karakteristika: Gospelmusik har en bred, ekspansiv lyd med stor vægt på hovedvokalen og de ledsagende harmonier.
Referencespor: Total Praise af Richard Smallwood repræsenterer denne lyd med et bredt mix, fuld af harmonier og komplekse akkorder udtrykt gennem det ledsagende klaver:
Synthpop
Vigtige kendetegn: Synthpop eller andre synthesizede genrer er kendt for deres store fokus på trommemaskiner og synthesizere, hvor vokalerne nogle gange er meget mindre fremtrædende i midten af mixet.
Referencetrack: CHVRCHES' The Mother We Share viser den brede, ekspansive fornemmelse i disse mix, og hvordan de elektroniske beats og synthesizede melodier nogle gange er mere fremtrædende eller konkurrerer med hovedvokalen:
Punk
Vigtige kendetegn: Punkmusik er i sin kerne skabt til at fange rå lyd. Sporene er ofte fyldt med stor dynamik, forvrængning, nedbarberet instrumentering og ret smalle mix.
Referencenummer: Black Flags Rise Above er et godt referencenummer for punkens stærkt komprimerede lyd med en hårdtslående, centreret vokal:
Klassisk
Vigtige karakteristika: Klassisk musik er en dynamisk genre, der skifter balance efter dirigentens luner. Disse mix prioriterer klarhed og forsøger at indfange dybden i en live-optræden.
Reference-spor: Mozarts Lacrimosa gengivet til streaming er et godt eksempel. Dynamikken starter blødt i mixet, som den ville opleves live:
Fælde
Vigtige kendetegn: Trap-musik er tung i den lave ende. En grum subbas og buldrende trommer definerer genrens mix.
Referencetrack: 21 Savages Bank Account har en mørkere stemning med de hårdtslående 808'ere og trommer:
Funk
Vigtige karakteristika: Funk sætter baslinjerne i centrum og kører med rene trommer og ledsagende vokal, der nogle gange træder i baggrunden.
Referencetrack: Den centrerede tromme- og baslinje kan høres i Parliments Give Up The Funk-mix:
Disco
Vigtige karakteristika: Discomusik tager direkte, rene, fire-på-gulvet-beats og parrer dem med synkoperede baslinjer og et fokus på de øvre mellemtoner med svævende vokaldesign, strygere og meget mere.
Referencetrack: Du kan ikke få mere disco end Le Freak af Chic. Dette nummer har en centreret vokal med brede harmonier, en ren, rytmisk bas og masser af detaljer på tværs af stereofeltet med strygere og guitardele:
Techno
Vigtige kendetegn: Denne EDM-genre er defineret ved sit stærkt komprimerede, fire-på-gulvet-beat med vægt på stortromme, hi-hats, bas og et repetitivt groove, der bygger på sig selv over tid.
Referencespor: The Bells af Jeff Mills er et godt referencespor med det stramme kick, der holder det centrale landskab som fundament for resten af mixet:
Hus
Vigtige karakteristika: I house-musik vil du bemærke et slagkraftigt 4 on the floor-trommemønster med stram low end og elementer, der strækker sig ud over stereofeltet og skaber teksturer. Vokaler kan være meget fremtrædende eller blive vasket ud over hele stereofeltet med effekter.
Referencetrack: House-klassikeren French Kiss af Lil Louis indeholder alle de klassiske house-mixelementer, hvor trommemønstre og et pulserende groove er højdepunkterne i mixet:
Trance
Vigtige kendetegn: Trance-musik er kendetegnet ved pulserende beats, der opbygges over tid og arbejder sig fra et smalt felt til et bredt stereobillede over tid. Trommer, bas og melodi er showets stjerner.
Referencetrack: Trance-rejsen er veldokumenteret i Tiëstos klassiske Adagio for Strings:
Lofi
Vigtige karakteristika: Lofi- eller low fidelity-musik er kendetegnet ved sin varme fra kraftig brug af mætning i mixet. Nøglesamples er ofte centreret i mixet med et noget fuzzy lyddesign. Denne genre bruger måske eller måske ikke vokal.
Referencenummer: Du kan høre denne varme, nostalgiske lyd i Japanese Breakfasts Moon on the Bath:
Sådan bruger du referencespor til mixning: 5 tips
Du har downloadet eller fundet det perfekte referencenummer på en streamingplatform, men hvad nu? Her er et par tips, der kan hjælpe dig med at få mest muligt ud af din musik:
1. Importer et referencespor til din DAW
Hvis du kan, er det bedst at downloade dit referencemasterspor, så du kan få et klart eksempel på dets lyd i den DAW, hvor du bygger dit mix. Nogle plugins, som det højt ansete iZotopes Ozone, giver dig mulighed for at importere referencespor direkte i plugin-suiten og giver dig tilpasset indsigt via AI, så du kan styre din mixningsproces i overensstemmelse hermed.
2. Sammenlign og kontrastér ved at bruge Solo og Mute
Når du A/B-tester dit mix, sammenligner og kontrasterer du simpelthen dit mix med et mastered referencespor. Sørg for, at du sammenligner dit referencespor og dit nuværende mix med de samme værktøjer - for eksempel bør du lytte til begge gennem en klar masterkanal uden nogen ekstra effekter for at holde sammenligningen 1-til-1 uden at indføre unødvendige variabler.
Sæt dine referencespor på solo, og sæt de andre på lydløs, mens du lytter. Du bør skifte mellem dit referencespor, lytte til det og derefter lytte tilbage til dit nuværende mix og så foretage ændringer baseret på, hvad du har bemærket i løbet af denne proces.
3. Match lydstyrken på dit mix og referencesporet
Du kan bruge VU-metre, limitere, kompressorer og andre værktøjer til at matche niveauet i dit eget mix med LUF'erne i dine referencespor. Husk dog, at mange streamingplatforme komprimerer i henhold til en fast standard for loudness-enheder, så det skal man være forsigtig med, især under masteringprocessen.
4. Vær opmærksom på den lave ende og bassen
I de fleste numre har baslinjen og det lave spektrum i frekvensområdet masser af kraft til at etablere en sangs groove og fundament. Lyt nøje til, hvordan basstemmerne interagerer med trommestemmerne og vokalen, og gør dit bedste for at genskabe den balance i dit eget mix.
5. Evaluering af stereobilledet
Glem ikke at lægge mærke til, hvor bredt eller smalt et mix er i hele stereofeltet. Mange gode sange leger med balancen mellem disse elementer for at skabe dynamik og henlede opmærksomheden på bestemte dele af sangens frekvensrespons. Prøv at visualisere, hvor forskellige grupper af instrumenter ligger i stereobilledet, som beskrevet i denne video:
FAQ om mixning af referencespor
Prøver du stadig at finde andre sange, der kan hjælpe dig med at få dit eget arbejde til at lyde godt? Brug disse ofte stillede spørgsmål og svar til at guide din rejse:
Hvordan finder jeg gode referencespor til mixning?
Vi har delt flere gode referencespor, som du kan bruge til at krydsreferere i dine egne produktioner ovenfor, men du kan også bruge en hvilken som helst af dine yndlingssange. Pointen er at bruge et spor, der efterligner det lyddesign, som du ønsker at opnå gennem mix- og masteringprocessen.
Bør du bruge referencespor, når du mixer?
Ja, det er let at miste overblikket, når man arbejder på et mix, for slet ikke at tale om ens egen musik som tekniker, indspilningskunstner eller musikproducer. Referencespor kan give dig den nødvendige vejledning til at opnå mix som dine yndlingssange.
Hvordan bruger du referencer i mixning?
For at bruge referencer i mixning og mastering skal du bringe det ønskede referencespor ind i din digitale lydarbejdsstation. På den måde får du en 1-til-1-sammenligning, mens du A/B-tester dit mix. I bund og grund skal du sammenligne din dynamiske master med dine referencespor, der er solo i din DAW, og bruge sammenligningen til at styre dine produktionsvalg.
Hvad er en referencesang i mixning?
Et referencespor er en lydfil, du bruger til at hjælpe dig med at opnå din sangs ønskede lyddesign via tonal balance, stereobillede og opnåelse af det ønskede lydstyrkeniveau. Du kan bruge dette spor til at sammenligne og kontrastere med dit eget mix for at informere dine beslutninger om musikproduktion.
Referencespor er et vigtigt værktøj til mixning og mastering, men det er vigtigt at vælge sange, der passer til dine tekniske mål. Forhåbentlig giver denne guide dig masser af muligheder for at hjælpe dig med at opnå den ønskede lydstyrke, tonale balance og overordnede lyddesign, mens du laver dine plader. God fornøjelse med at sætte disse kunstfærdige mix på prøve!